Den stille krig i parforholdet – kampen ingen vinder

Bekriger vi hinanden – eller beriger vi hinanden?

I mit arbejde i klinikken møder jeg mange par, som inderst inde ønsker det samme: nærhed, tryghed og følelsen af at stå på samme hold. Alligevel oplever de, at hverdagen langsomt forvandler relationen til en kampplads.

De bekriger hinanden i stedet for at berige hinanden.

Når jeg taler om, at par bekriger hinanden, handler det ikke kun om højlydte skænderier. Ofte er krigen langt mere stille – og langt mere opslidende. Den viser sig i forsvar, i små stikpiller, i behovet for at få ret eller i en konstant opmærksomhed på, hvad den anden gør forkert.

Men krigen foregår ikke kun i det, der bliver sagt. Den foregår også i det usagte – som en indre ildkamp. Tanker vi ikke deler. Fortolkninger vi laver alene. Følelser der ulmer under overfladen, mens vi langsomt trækker os fra hinanden.

Pludselig sniger regnskabslogikken sig ind i relationen:“ Jeg gjorde også …”“Du plejer altid …”“Så kan jeg da også …”

Når først det mønster tager fat, begynder vi at beskytte os selv i stedet for at passe på relationen. Stædighed og temperament bliver allierede i kampen, og før vi ved af det, handler samspillet mere om at vinde end om at forstå.

Det slider. Og det skaber afstand.

At berige hinanden kræver noget andet.

Det kræver modet til at spille hinanden gode. At kunne spotte sin partner i det, der virker – ikke kun i det, der ikke gør. At vælge respekt, også når vi er frustrerede. At kunne sige undskyld uden at føle, at man mister værdighed.

Det kræver også generøsitet: At trykke på pyt-knappen. At huske, at vi alle begår fejl. At møde hinanden med venlighed, også når det ikke falder os naturligt.

For der går ikke noget af os ved at være kærlige. Der går noget af relationen, når vi ikke er.

Parforhold er ikke et sted, hvor vi skal bevise, hvem der har ret.Det er et sted, hvor vi hver dag får mulighed for at spørge os selv:

Spiller jeg min partner bedre – eller gør jeg kampen større?

Det er sjældent de store ord, der afgør det.

Det er de små valg, vi træffer igen og igen.

Og netop dér begynder forskellen på at bekrige hinanden – og at berige hinanden.